Velkommen
Ideen til at lave krammekors kom efter en tur til Lund, hvor indkøbet af et lille lakeret kors i den store boghandel i Domkirkeforum satte tankerne i gang.
Fornemmelsen af at kramme en lille ting i lommen, kan lede tankerne hen mod en strandtur hvor en glat sten finder vej ned i lommen. Eller et lille stykke træ, en kastanje eller et agern. Afstresning, fornemmelsen af at have fat i noget – noget rart for en urolig hånd.
At være i gang med noget, at have noget mellem hænderne, har altid været en del af mit liv. En blyant, en pensel eller en kniv, noget som kan give ideerne form. Jeg ser det som et makkerskab mellem tanker og følelser.
De første krammekors, som stadig laves, er små håndrette kors i mange forskellige træsorter. Formen bliver bestemt af træet, årene eller farverne – måske taler træet til os, inspirerer os til noget. Det er blevet til langt over 200 forskellige krammekors.
I forbindelse med mit kirketjenerjob i Messiaskirken i Charlottenlund kom ideen til at lave krammekors til konfirmanderne. Et groft udsavet kors i krydsfiner, som de unge mennesker selv skal slibe kanterne af, så det bliver rart at have i lommen eller blot i hånden.
At slibe det lille kors er en måde for konfirmanderne at tænke over og tale om kristendommens største symbol. Hvor meget kant korset skal have eller hvor blødt det skal være, bestemmer man selv.
Ord om krammekorsene:
Søren siger: ”Mit krammekors er af mørkt ædelt moseeg. Et par revner trækker sig fra toppen af korset og et godt stykke ned under midten. Det er bredt, furet og fyldigt i hånden. Når jeg går, bliver det varmt og trygt at holde om. Jeg har mit krammekors med, hvor jeg går. Ved, at det ligger dér i min lomme. At jeg kan stikke min hånd i lommen og holde rundt om det, mærke dets fylde og furer. Lade mine fingre glide over det og føle træet, alderen, evigheden. Når jeg hold er om korset kan jeg føle mit hjerte og høre, hvad der er lige nu. Jeg kan takke og bede for det. Mit krammekors er ro, evighed og styrke. Er min antenne. Indad og opad.”
Sognepræst Mette Born Djurhuus siger: “ Konceptet med krammekorsene var nyt og ret så interessant. Først fik konfirmanderne en introduktion via billeder, som gav et meget godt indtryk af, i hvor mange sammenhænge rundt omkring os, korset rent faktisk er repræsenteret. Efterfølgende arbejdede konfirmanderne med at slibe kanterne til, både i bogstavelig og i overført betydning. Det kom der mange givende samtaler ud af mand-til-mand. Og netop det at være kreativ og samtidig have noget mellem hænderne var med til at åbne op og give refleksionen en helt naturlig plads. Det fungerede optimalt. Krammekorsprojektet er hos os derfor også blevet en fast bestanddel af konfirmandernes årshjul. Næste år overvejer vi dog at lægge det tidligt i forløbet, så krammekorset kan få sin faste plads i lommen fra starten og tages frem i sammenhænge, hvor korsets betydning bliver behandlet i undervisningen”.
Fornemmelsen af at kramme en lille ting i lommen, kan lede tankerne hen mod en strandtur hvor en glat sten finder vej ned i lommen. Eller et lille stykke træ, en kastanje eller et agern. Afstresning, fornemmelsen af at have fat i noget – noget rart for en urolig hånd.
At være i gang med noget, at have noget mellem hænderne, har altid været en del af mit liv. En blyant, en pensel eller en kniv, noget som kan give ideerne form. Jeg ser det som et makkerskab mellem tanker og følelser.
De første krammekors, som stadig laves, er små håndrette kors i mange forskellige træsorter. Formen bliver bestemt af træet, årene eller farverne – måske taler træet til os, inspirerer os til noget. Det er blevet til langt over 200 forskellige krammekors.
I forbindelse med mit kirketjenerjob i Messiaskirken i Charlottenlund kom ideen til at lave krammekors til konfirmanderne. Et groft udsavet kors i krydsfiner, som de unge mennesker selv skal slibe kanterne af, så det bliver rart at have i lommen eller blot i hånden.
At slibe det lille kors er en måde for konfirmanderne at tænke over og tale om kristendommens største symbol. Hvor meget kant korset skal have eller hvor blødt det skal være, bestemmer man selv.
Ord om krammekorsene:
Søren siger: ”Mit krammekors er af mørkt ædelt moseeg. Et par revner trækker sig fra toppen af korset og et godt stykke ned under midten. Det er bredt, furet og fyldigt i hånden. Når jeg går, bliver det varmt og trygt at holde om. Jeg har mit krammekors med, hvor jeg går. Ved, at det ligger dér i min lomme. At jeg kan stikke min hånd i lommen og holde rundt om det, mærke dets fylde og furer. Lade mine fingre glide over det og føle træet, alderen, evigheden. Når jeg hold er om korset kan jeg føle mit hjerte og høre, hvad der er lige nu. Jeg kan takke og bede for det. Mit krammekors er ro, evighed og styrke. Er min antenne. Indad og opad.”
Sognepræst Mette Born Djurhuus siger: “ Konceptet med krammekorsene var nyt og ret så interessant. Først fik konfirmanderne en introduktion via billeder, som gav et meget godt indtryk af, i hvor mange sammenhænge rundt omkring os, korset rent faktisk er repræsenteret. Efterfølgende arbejdede konfirmanderne med at slibe kanterne til, både i bogstavelig og i overført betydning. Det kom der mange givende samtaler ud af mand-til-mand. Og netop det at være kreativ og samtidig have noget mellem hænderne var med til at åbne op og give refleksionen en helt naturlig plads. Det fungerede optimalt. Krammekorsprojektet er hos os derfor også blevet en fast bestanddel af konfirmandernes årshjul. Næste år overvejer vi dog at lægge det tidligt i forløbet, så krammekorset kan få sin faste plads i lommen fra starten og tages frem i sammenhænge, hvor korsets betydning bliver behandlet i undervisningen”.
krammekors til konfirmander
At slibe kanter af er noget som vi allesammen kan have brug for, derfor har jeg lavet klassesæt med små uslebne kors fremstillet i krydsfiner. Slib kanter af med konfirmander, minikonfirmander eller med voksne.
Unikke arbejder
Alle kors er unikke, hvilket jo betyder at der kun findes ét af hver. Jeg laver selvfølgelig flere kors i de forskellige træsorter, men hver eneste lille stykke træ er forskelligt, afhængigt at træet størrelse eller facon når jeg begynder at arbejde med det. Der kan være mange grunde til at korset bliver lidt anderledes end det forrige, f.eks. mit humør, omgivelserne eller en konkret oplevelse.
